I de sidste par år har der været en massiv vækst i antallet af arbejdere, der må gå uden løn i Iran – nogle gange i helt op til 32 måneder. Men når arbejderne protesterer mod denne situation, svares de igen med tæsk, arrestation og endda regulær nedskydning! De iranske arbejderes solidaritetsnetværk blev startet for at føre de iranske arbejderes sag frem i den internationale arbejderbevægelse. Nu hvor ILO er begyndt at interessere sig for Iran og forbereder at åbne et kontor i Teheran, er spørgsmålet om, hvilken slags fagforeninger der vil blive tilladt i landet, blevet af stor, øjeblikkelig betydning.
Denne kampagne blev oprindeligt startet med støtte fra Jeremy Dear (Generalsekretær i Journalistforbundet i England) og Ahmed Manzoor, der er formand for PTUDC, Kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger, og medlem af det pakistanske parlament. Vi opfordrer alle til at støtte kampagnen. Skriv jeres navne på, spred den og tag forslaget til resolution op i jeres fagforeninger, arbejderpartier og lignende.
Arbejdere!
Alle, der kæmper for arbejdernes rettigheder i hele verden!
ILO (International Labour Organisation) skal til at åbne kontor i Iran, og det er et hidtil uset fremskridt. For første gang i historien vil de iranske arbejdere få gavn af en international organisation, der opretholder mange standarder inden for arbejdsforhold via mere end 100 konventioner. Men dog vil ILO's aktiviteter i Iran ikke kunne indfri alle de iranske arbejderes krav. Det er kun den internationale arbejderbevægelses solidaritet, der kan garantere dette!
Klassesolidaritet fra fagligt aktive og medlemmer af arbejderpartier over hele verden vil sikre, at de iranske arbejderes kampe kan opfylde de basale krav:
Retten til at strejke.
Retten til at danne fagforeninger, der er uafhængige af regimet (og dets forskellige støtter).
Retten til at vælge folk, der virkelig repræsenterer arbejderne.
Når disse basale krav opfyldes, vil det være et stort fremskridt for klassekampen i Iran. Disse rettigheder vil tillade arbejderne at bekæmpe de mange problemer, de har – såsom lønninger, der ikke udbetales, fyringer og arbejdsløshed, fabrikslukninger og privatiseringer.
Hvad er der sket i Iran?
I de sidste par år har der været en massiv vækst i antallet af arbejdere, der må gå uden løn i Iran – nogle gange i helt op til 32 måneder. Problemet med uudbetalte lønninger på mange fabrikker har indlysende nok alvorlige konsekvenser for hundredetusinder af arbejderklassefamilier. Men når arbejderne protesterer mod denne situation, svares de igen med tæsk, arrestation og endda regulær nedskydning! Da arbejderne på Baresh Textiles i byen Esfahan for eksempel protesterede over manglende lønudbetalinger første maj 2001, blev de slået brutalt ned af uropolitiet – hvilket resulterede i, at 50 tekstilarbejdere blev arresteret, og mere end 20 blev såret. Da arbejderne fra Jamco og Shadanpoor demonstrerede foran parlamentet for at få udbetalt deres løn, blev de angrebet og beskudt. Og det er et problem, der bliver større og større!
Vi har også set en stor vækst i antallet af midlertidige kontrakter. Det sætter arbejderne i en endnu mere usikker arbejdssituation, og det berøver dem endda de begrænsede rettigheder, der findes i arbejdsloven.
Det iranske regime har også benyttet sig af "legale" midler til at begrænse arbejdernes rettigheder og angribe deres forhold. Der er blevet indført flere love, som gang på gang har hævet grænsen for, hvornår en virksomhed er omfattet af arbejdsloven. Først hed det, at arbejdspladser med mindre end 3 ansatte ikke gik ind under lovens minimale dækning, men så blev det hævet til 5 ansatte, og siden til 10. På den måde berøves hundredetusinder af arbejdere i den slags små virksomheder det absolutte minimum af sociale garantier og rettigheder.
De udbredte fyringer smider arbejdere, der allerede befinder sig under fattigdomsgrænsen, ud i et bundløst hul, som de ikke kan komme op af igen, før der dannes virkelige fagforeninger i Iran. Det ødelægger livet for millioner af arbejdere og deres familier. I et land, hvor arbejdsløse og fyrede arbejdere ikke får nogen understøttelse, er der næsten en million unge, der hvert år må slutte sig til arbejdsløshedskøen!
Hvad kan I gøre for at hjælpe?
De iranske arbejderes solidaritetsnetværk har i sinde at starte en længerevarende solidaritetskampagne til støtte for de iranske arbejdere i deres kamp for deres rimelige krav. Vi håber på at kunne organisere en række aktiviteter, der skal hjælpe iranske arbejdere med at danne virkelig uafhængige og effektive arbejderorganisationer. Med hjælp fra aktive i arbejderbevægelsen over hele verden kan vi lave en kampagne, der kan mobilisere til solidaritet og moralsk og økonomisk støtte.
Det første skridt vil i jeres tilfælde være at hjælpe til med at tage den iranske arbejderklasses problemer op i den danske arbejderbevægelse. Diskuter resolutionen (se nedenfor) i din fagforening. Bed andre afdelinger om at gøre det samme og om at vedtage den – tag det op på kongressen. Bed din fagforenings internationale udvalg om at anbefale kampagnen til andre fagforeninger og tage sagen op på næste LO-kongres.
Hjælp os med at presse på for, at en delegation af fagforeningsfolk kan få lov til at rejse til Iran for at bedømme den iranske arbejderklasses forhold:
For at sikre, at arbejderne får ret til at strejke.
For at sikre, at de fagforeninger, der dannes, er uafhængige af regimet og alle dets grupperinger og støtteorganisationer.
For at sikre, at arbejderne får ret til at vælge reelle repræsentanter.
Det er både jeres og vores kampagne! Hjælp os med at opbygge støtte til de iranske arbejderes kamp for deres basale rettigheder!
Send solidaritetsbreve (på engelsk) til contact@marxist.com og iranwsn@yahoo.co.uk. Breve på dansk sendes til marxist@marxist.dk, så oversætter vi dem og sender dem videre!
På vores internationale side er der en separat fil, hvor man kan se alle dem, der har skrevet sig på kampagnen hidtil.
Forslag til resolution om arbejdsforhold i Iran og støtte til de iranske arbejderes solidaritetsnetværk
Denne fagforening mener, at:
- Det islamiske regime i Iran er et brutalt diktatur, der smadrer ethvert forsøg på at oprette uafhængige fagforeninger. Tæsk, ulovlig arrestation, rutinemæssig tortur og endda henrettelser tages i brug mod fagligt aktive.
- De iranske arbejdere nægtes deres basale faglige rettigheder, så som retten til at strejke, danne uafhængige fagforeninger og vælge deres egne repræsentanter.
- På trods af at Khatami blev valgt som præsident for over seks år siden, og at der har været et "reformvenligt" flertal i parlamentet i over fire år, er der ikke sket nogen forbedringer i levestandarden og arbejdsforholdene for arbejderne.
- Den kommende åbning af et kontor for ILO (International Labour Organisation) i Iran vil ikke opfylde alle arbejdernes krav.
- De iranske arbejderes solidaritetsnetværk er en af de organisationer, der arbejder aktivt for at mobilisere international støtte til de daglige og vedvarende kampe, som den iranske arbejderklasse kæmper. Netværket bestræber sig på at hjælpe arbejderne med at opnå alle deres krav.
Denne fagforening støtter:
- De iranske arbejderes kamp for retten til at strejke, danne fagforeninger uafhængigt af regimet (og dets støtter) og vælge deres egne repræsentanter.
- De iranske arbejderes modstand mod manglende lønudbetalinger, fyringer og arbejdsløshed, fabrikslukninger og privatiseringer.
- De iranske arbejderes modstand mod yderligere udhuling af den allerede meget begrænsede beskyttelse i arbejdsloven.
- Fagligt aktives kamp for at lægge pres på det iranske regime og ILO for at få alle arbejdernes krav opfyldt.
- De iranske arbejderes solidaritetsnetværks arbejde for at forsvare arbejdere, der er blevet fængslet for at kæmpe for deres basale rettigheder.
- De iranske arbejderes solidaritetsnetværks indsats for at øge opmærksomheden om de iranske arbejderes manglende faglige rettigheder og deres økonomiske og sociale problemer.